Emilbp.dk

Saa er det godt nok ved at vaere taet paa at vintersaesonen er ovre hernede.

I gaar havde vi saesonens Staff Day Out, som var en rigtig hyggelig skidag i Bettmeralp – et omraade vi endnu ikke havde vaeret i, i denne saeson. Vejret var ikke just godt, og isaer sigbarheden var naermest katastrofal til tider, hvor det var helt umuligt at se konturerne i sneen. Vi moedtes saa kl. 12.30 til frokost paa toppen af bjerget, hvor vi burde have haft udsigt over Europas stoerste gletscher, men den var desvaerre ikke til at se. Efter frokost aendrede lysforholdende sig heldigvis lidt, saa det blev noget nemmere at se hvor man koerte henad og vi havde en rigtig god eftermiddag sammen, hvor jeg koerte rundt med en halvstor flok af blandede long-terms og short-termers.

Efter en endt skidag tog vi tilbage til centeret, hvor vi havde et par timer til at slappe af og goere os klar til festen som startede i ski-bar nede midt i landsbyen. Efter en velkomstdrink fik vi en laekker middag i restauranten paa hotel Victoria, hvor forresten var en kaempemassig salat-buffet. Hovedretten var et tradionelt schweizisk maaltid, hvor vi fik en slags grill ind paa bordet, hvor der var kul under en jern-kegle, som man saa kunne stege sit koed paa. Det var en rigtig laekker middag – de kan noget med langsomme maaltider, som man er noedt til at sidde og nyde her i Schweiz.

Under middagen var der forskellige indslag. Midt paa dagen havde vi udfyldt 2 sedler; en quiz med spoergsmaal om forskellige begivenheder gennem saesonen, hvor der var praemie til den med flest rigtige svar, og en anden seddel med nomineringer til forskellige kaaringer blandt staben, f.eks. “party-animal”, “messiest staff member” osv. Mark holdt ogsaa en tale for os alle sammen, og snakkede om saesonen generelt. Efter talen fik alle vi short-termers vores KISC Staff skulder-maerke, som jeg glaeder mig rigtig meget til at faa syet paa uniformen Festen forsatte efter middagen tilbage paa ski-bar, hvor der bare var plads til hyggelig snart mm. Alt i alt en rigtig god “afslutning” paa saesonen.

I dag var der saa almindelig arbejdsdag frem til frokost, hvorefter frokostpausen boed paa pakning af alle vores ting. Inden kl. 14 skulle vores vaerelser vaere toemt, for kl. 14 begyndte hovedrengoeringen af alle vaerelser, staff rummet, badevaerelset mm. Det var en lang proces og det tog os 14 mennesker ca. 4 timer at komme igennem alle kroge og hjoerner, men til gengaeld er det ogsaa skinnende rent nu og naesten klar til at de nye short-termers ankommer paa soendag. Det bliver lidt maerkeligt at se, hele processen med deres traeningsuge osv., for det er efterhaanden saa laenge siden at vi havde det, at det er svaert at huske.

Alt vores bagage er flyttet til nye vaerelser nu, hvor vi skal bo den sidste tid hernede. De foerste 3 rejser i morgen og yderligere 2 siger farvel paa soendag. 5 af os bliver som hjaelpere hernede indtil naeste weekend, for at hjaelpe til med de daglige opgaver under traeningsugen for de nye short termers, og som ekstra hjaelp under et stort moede hernede i naeste weekend. Maerkeligt er det, at vi pludselig efter 3 maaneder staar lige paa graensen til at blive splittet op igen, men det har vi jo vidst lige fra starten af.

Jeg selv bliver boende her paa centeret frem til naeste tirsdag (d. 23.), hvorefter jeg har bestilt togbilletter til Oestrig, hvor jeg skal besoege en spejder jeg moedte under midt ophold hernede. Jeg leger derfor turist i Wien i en uges tid, inden jeg vender tilbage til KISC for at staa paa ski i 4 dage med 8 rovere fra Ikast – det bliver helt kanon at faa dem paa besoeg hernede og vise dem lidt af det jeg har beskaeftiget mig med de sidste 3 maaneder. Min hjemrejse er ogsaa planlagt nu – jeg vender naesen mod Danmark igen sammen med roverne og rammer dansk jord igen d. 5. april.

Der er nu gaaet 2 uger siden sidste blog-indlaeg, hvilket skyldes at der fortsat sker en masse fantastiske ting hernede

Sidste loerdag (d. 6. februar) var det “Nordic Day” i Kandersteg. Det er en langrends skikonkurrence der afholdes hvert aar, og KISC har tradition for at deltage med holdet “crazy pinkies” – det er lig udklaedning der som et minimum indeholder pink, og er saa tosset som muligt. Paa trods af min meget begraensede erfaring med langrendsloeb, saa lykkedes det mig at naar 2 gange rundt paa 1 time, i alt 6,6 kilometer Samlet set blev vi nr. 13 ud af 29 hold, saa det var helt okay.

Ellers er ugen gaaet slag-i-slag med 3 dage i streg i House, der desvaerre var meget rutinepraegede, men det er jo som det er. Tirsdag aften var jeg med en gruppe ude og arrangere is-klatring – en meget kold og snefuld aften, men det var nu meget hyggeligt. Torsdag var jeg i catering til en afveksling, hvilket var helt rart.

Da jeg var faerdig i catering torsdag aften tog jeg med Samuel ned for at tage bussen mod Adelboden og Our Chalet – WAGGGS centeret hernede. Jeg havde nemlig taget 2 fridage og det skulle udnyttes til skiloeb Torsdag aften, efter at vi var blevet indkvarteret, mest bare gik med snak om loest og fast med et par af volontoererne paa centeret.

Fredag morgen stod vi op og fik morgenmad og omkring kl. 9.30 stod vi klar ved gondolen op til toppen af skiomraadet – inden det var vi dog lige noedt til at gaa hele vejen ned fra Our Chalet med ski og det hele. Centeret er placeret “High up the mountain”, som det hedder i Our Chalet-sangen, og det skal virkelig tages bogstaveligt, men vi overlevede Paa ski var Samuel og jeg, samt Chrissi fra Oestrig (volontoer paa Our Chalet) som ogsaa havde fri. Vejret var ret godt, dog lidt taaget til tider, men ikke noget vi kunne brokke os over Det var en rigtig god dag, hvor jeg ogsaa laerte en hel del af Chrissi, for som en aegte oestriger er hun naermest foedt med ski paa, og er dermed rigtig dygtig.

Fredag aften tog vi i byen med 3 af volontoererne (igen skulle vi gaa hele vejen ned af bjerget, men saa ogsaa gaa hele vejen op igen paa den anden side af dalen for at komme til en bar – man begynder at saette pris paa at Kandersteg er saa fladt et omraade). Vi havde en rigtig hyggelig aften ude, hvor det eneste minus var at rygning var tilladt paa barerne, hvilket vores toej bar kraftigt praeg af dag vi kom hjem igen – foej! Vi ramte vores senge omkring kl. 3.30 og stod saa op igen kl. 8.30 for at komme paa ski igen.

.. og det var virkelig godt at vi alligevel besluttede os for at staa tidligt op, for foran os ventede den uden tvivl bedste skidag i saesonen. Vi stod paa ski 9.30-15.30 og saa ikke en eneste sky paa den blaa himmel. Derfor har jeg nu en fin brun nuance i det meste af ansigtet, bortset fra hvor solbrillerne daekkede – det er yndigt I loebet af dagen hoppede vi forbi en piste, hvor man kunne faa maalt ens hastighed for enden af en kort sort piste – 86,5 km/t naaede jeg op paa uden uheld af nogen art, men jeg gaar nu med kraftige overvejelser om at koebe min egen hjelm for at passe paa det der nu engang er tilbage Samuel koerte ikke helt saa hurtigt, men han staar normalt ogsaa paa snowboard og har ikke staaet paa ski i mere end 3 dage i aar, og foer det ikke de sidste 7 aar – han er vist den eneste jeg kender, som kan klare sorte pister baade paa ski og snowboard

Efter en fantastisk dag paa ski, tog vi tilbage til Our Chalet for at faa aftensmad, hvorefter vi hoppede paa den foerste bus tilbage til Kandersteg – tilbage til et center med vaesentligt flere gaester end da vi forlod det – “Ski Week 8″ er ved at goere sit indtog, saa i dag har jeg vaeret i koekkenet og lavet mad til ca. 250 mennesker I morgen og i overmorgen er jeg tilbage paa ski, for at skiguide en gruppe engelske spejdere – det skal nok blive sjovt.

Hver uge her paa centeret kaares ugens smil blandt staben. Det foregaar ved afstemning ved vores morgenmoede om mandagen, og den paagaeldende person faar efterfoelgende taget billede der kommer til at haenge bag buffeten i spisesalen. I denne uge er det mig der er den heldige og jeg har derfor ogsaa skulle skrive stabens ugentlige Think Pink! blog, der kan laeses paa http://www.kisc.ch/staff/staff-blog-think-pink/. Mit indlaeg er ikke oppe endnu, men skulle gerne komme det i loebet af i morgen med billede og det hele. Mit blog-indlaeg kan dog ogsaa laeses her:

Hi there, I’m Emil BP from Denmark!

I love being here at KISC as Short Term Staff – it has just been truly amazing so far. I only have one problem currently and that is the centres floor washing machine, “The Red Monster”. It is an evil machine, which has been chasing me ever since I’ve arrived here (luckily it hasn’t really succeeded yet). Today it made another attempt to kill me, but it only got a part of my left index finger, so I will probably survive .. so far.

In my attempts to escape from The Red Monster, I have made a genius plan, that solves more than that one problem. The thing is, that the centres cat Olave (CH) used to live in our guest laundry, causing problems for guest with allergies, cat-o-phobia etc. That is why I spent a week in maintenance, building an extension for the chalet. The result, “Cat Chalet”, can be seen under the terrase next to the reception and hold 2 seperate flats for 1 person (or cat if you like) each. It is complete with insulated walls, self-provided heating (depending on wether there is a cat inside), has a nice sign on the front and might actually be haunted! Luckily Olave loves her new home, and I take a rest in there occasionally, whenever The Red Monster is after me.

If I feel like getting completely away from The Red Monster, I really love to go skiing in one of the ski-resorts in the area (Red Monsters aren’t really build for skiing slopes) – if you happen to drop by for ski-week at some point this season I might be your guide, and then you are up for an awesome week Which you off course are, no matter which guide you get. Every experience here at KISC is just bound to be fantastic.

Håber vi ses!
- Emil BP

I gaar var bare en helt almindelig dag i house, med rengoering og alt hvad der nu hoerer til. Dog med det lille twist, at vi har en hel bunke fornemme folk fra European Scout Region, der kommer for at holde moede her, som vi skulle rede senge til osv. – det var et stoerre projekt at arrangere for dem.

Blandt gaesterne paa centeret i gaar, var ogsaa 2 piger fra pigespejdercenteret Our Chalet (en pige fra Oestrig og en fra Canada). Det var egentlig meningen at de skulle tage hjem i gaar aftes, men vi sad og faldt i snak under aftensmaden, saa de endte med at misse deres bus – heldigvis havde vi nok ledige vaerelser til at de kunne blive en ekstra nat. Snakken fortsatte om alt muligt, og vi endte med at tage paa Des Alpes for at spise is. Alt i alt havde jeg bare en rigtig, rigtig hyggelig aften. Formentlig tager jeg ud og overnatter paa Our Chalet paa et tidspunkt i februar og tager 2 skidage i Adelboden i samme ombaering. Det er nemlig saa fikst indrettet, at vi kan tage ud og bo gratis paa Our Chalet, og staben fra Our Chalet kan ogsaa bo gratis her

I dag har jeg haft fri hele dagen, saa jeg sov til 10.30 – det var bare tiltraengt Efter frokost tog jeg til Oeschinensee for at staa paa snowboard. Jeg gad nemlig ikke staa paa ski i Oeshinensee, da omraadet er virkelig smaat og bare ikke er saa spaendende laengere. Min snowboard erfaring er dog begraenset til 2 dage for 2-3 aar siden, derfor saa jeg nogle flere udfordringer i at snowboarde i dag, men det gik heldigvis over alle mine forventninger i dag.  Ret hurtigt kom jeg op paa niveau med Laura, den finske pige i staben, og havde en rigtig god eftermidaag med hende hvor vi stort set kunne foelges ad paa alle ture ned af den blaa piste.

I aften har vi saa vaeret paa Staff Night Out, som i den her uge stod paa is-klatring Det er bare en fantastisk aktivitet, og rent teknisk er det meget anderledes end normal klatring paa klatrevaeg. Jeg fik godt nok kun 2 ture ud af det selv, og brugte en del tid paa at sikre andre, men havde en rigtig god aften. Den svaereste af de to ruter jeg klatrede var mere paa ren klippe end paa is, og bestod af en lang revne som man skulle placere is-oekserne i paa vej op, frem til et stykke paa is, hvorefter det var tilbage paa klippe igen. Jeg var saa faerdig, da jeg naaede toppen, men det var bare en fantastisk foelelse

I gaar var de soendag, og dermed min sidste dag i maintenance til at faerdiggoere mit projekt. Det eneste jeg manglede, var at montere skiltet jeg havde lavet for at dekorere huset, og her er saa det faerdige resultat:

Et stks. faerdigt kattehus, inkl. isolerede vaegge, plads til 2 katte (naar altsaa lidt den sidste kattelem kommer) og hele molevitten Desvaerre spiser katten kun derinde lige nu, men forhaabentlig kan vi faa den opdraget til at sove derinde ogsaa.

I dag har vi afholdt School day her paa centeret. Eliane, der er ansvarlig for hygiejne osv. i koekkenet her er til daglig skolelaerer og hendes skole kommer her hvert aar til en dag med masser af aktiviteter som eleverne kan proeve. Foer frokost var jeg med en gruppe afsted, for at is-klatre med dem, paa trods af at jeg aldrig nogensinde har is-klatret foer. Jobbet bestod dog primaert i at staa og sikre eleverne mens de klatrede, saa det var der ikke saa meget nyt i, udover at man hele tiden skulle passe paa ikke at faa is i oejnene Jeg fik heldigvis ogsaa mulighed for at proeve en enkelt tur selv, hvor jeg desvaerre faldt ned, foer jeg naaede hele vejen til toppen – jeg faar dog en chance igen onsdag aften, hvor vi skal ud og is-klatre paa en staff-night-out.

Efter frokost havde jeg en gruppe paa 6 piger og en laerer som skulle proeve caving af med mig. Det gik rigtig godt, indtil vi naaede igennem den foerste sektion der inkluderede kravlen gennem temmeligt koldt vand, hvorefter 3 af pigerne sagde fra og blev noedt til at vente uden for grotten. Resten af gruppen klarede heldigvis turen med bravour, og da vi foerst kom i gang, saa var det faktisk slet ikke saa kold en oplevelse som jeg husker det (det kan naturligvis ogsaa haenge sammen med at det var ca. 0° i dag, men -15° sidste gang jeg gjorde det). Alt i alt har det bare vaeret en rigtig god dag, og en rigtig god start paa en ny uge.

Mit projekt kattehus skrider hurtigt fremad, som det fremgaar af billederne herunder, som allesammen er taget i dag. Det er en rigtig luksus hytte de faar, med isolerede vaegge og alt hvad en kat nu kan begaere. Den har faaet navnet “Cat Chalet”, og vejer i skrivende stund ca. 105 kg, saa jeg haaber godt nok kattene vil bruge det, naar det bliver helt faerdigt

En meget hektisk weekend sluttede i gaar. Vi havde besoeg af 330 spejdere fra Boy Scouts of Americas Trans Atlantic Council, hvilket vil sige amerikanske spejdere i Europa. De var her for at afholde deres aarlige konkurrence Klondike, og det betoed naturligvis en masse ekstra arbejde for os og boed paa arbejdsdage fra 6.30 til 21 om aftenen i nogles tilfaelde. Men alt klappede som det skulle, saa vi kom igennem weekenden uden problemer af betydning. Gaesterne tog hjem igen mandag formiddag, og da oprydningen var overstaaet til middag, saa er vi faktisk tilbage i normal ugerutine igen .. naesten da.

Jeg staar nemlig i den situation, at jeg er i “maintenance” hele ugen, hvilket skyldes at jeg har faaet mit eget lille projekt at gaa og hygge mig med. Paa centeret har vi efter sigende 2 katte, selvom jeg indtil videre kun mindes at jeg har set den ene. De bor i vores gaeste-vaskeri, men da det kan ske at vi har gaester der er allergisk overfor katte, saa skal kattene ud derfra nu. Derfor er jeg blevet sat igang med at bygge en kasse der kan huse 2 katte – det er dog ikke uden udfordringer. Kattene skal nemlig have hvert sit rum i kassen, saa de ikke faar noget at skaendes om, og kassen skal vaere isoleret, saa vi ikke laver dyrene om til is-katte naar det er -15° udenfor. Jeg har indtil soendag til at arbejde paa projektet, saa det skal nok blive rigtig godt inden jeg bliver faerdig – skal nok smide nogle billeder op, saa i kan se hvordan det skrider fremad

I dag har jeg dog ikke arbejdet paa mit projekt hele dagen, for i anledning af, at vi arbejdede saa mange timer i weekenden, saa fik vi en ekstra halv fridag i dag, hvor turen gik til skiomraadet Adelboden. Og Adelboden er STORT! Det er helt ufatteligt (se pistekort her). De har over 210 km pister fordelt paa 108 pister, 50 lifte af forskellig type og jeg kunne blive ved med at remse store numre op. Vi moedtes med en flok pigespejdere, der arbejder som volontoerer paa WAGGGS centeret Our Chalet ved Adelboden og lavede lidt forskellige aktiviteter sammen med dem, indtil der var halvanden time til at ski rundt, som vi nu havde lyst til. Paa den halvanden time naaede vi at se en broekdel af omraadet, der straekker sig langt paa begge sider af det bjerg det ligger paa. Det er helt klart ikke sidste gang, jeg tager derud for at staa paa ski, for der er bare saa mange muligheder. Da skiomraadet lukkede, tog vi hen og besoegte Our Chalet, hvor vi fik en rundvisning og spiste aftensmad med pigespejderne inden der var et meget internationalt praeget lejrbaal, hvor folk bare kunne stille op med hvad de nu end havde lyst til fra deres land. Jeg fik et par rigtig gode idéer som jeg skal have proevet af, naeste gang jeg skal arrangere et lejrbaal – hvornaar det saa end bliver?

Saa forsvandt 11 dage pludselig igen, saa nu er det altsaa tid til endnu et indlaeg paa den her blog! Der er sket tosset meget siden sidst, hvilket nok kunne forventes.

Sidste torsdag havde jeg ogsaa en fridag, og vi var 4 der tog til Lauchernalp og havde en helt fantastisk dag der. Vejret var bare perfekt, frostvejr og hoej solskin, saa der var bare plads til at give den gas paa pisterne og faa taget en masse ture nedad .. specielt nu hvor vi ikke havde en flok gaester med, som vi samtidig skulle holde styr paa. Det gav samtidig plads til, at vi kunne faa os lidt sjov uden for pisterne og hoppe rundt i den noget dybere og bloedere sne der er saa meget af. Det var ikke noget jeg rigtig havde proevet foer, og det var en helt anden oplevelse, som jeg klart skal proeve noget mere. Det blev pludselig noget svaerere at blive staaende paa skiene, men det er en udfordring jeg vil tage op.

Ellers har ugen egentlig vaeret meget normal. Jeg har skiftevis arbejdet lidt i catering og i house, det er rart med lidt afveksling, og saa har stort set hele staben paa centeret efterhaanden vaeret syge, men de fleste er ved at vaere ovre det nu. Jeg selv laa i sengen sidste mandag, hvilket ellers meget sjaeldent sker, men hellere tage en sygedag end at smitte alle gaesterne ved at lave mad til dem.

I dag har jeg saa haft endnu en fridag og jeg tog med Laura og Emil til Bern for at se hvad den havde at byde paa. Vi fik ikke set saa mange sevaerdigheder, som jeg egentlig gerne ville have vaeret rundt og se, men det var de andre to ikke saa stemte for, saa det blev kun til bjoernegrotten, hvor vi desvaerre ikke saa nogle bjoerne. Ellers blev det bare til en masse kiggen rundt i diverse butikker. Jeg selv gik paa jagt efter friluftsbutikker og fik kigget paa en masse laekkert grej. Til sidst endte jeg ud i en lillebitte butik, der havde 40% rabat paa alt, saa jeg endte med at koebe et par nye Mammut skibukser (de gamle billige skibukser falder saa smaat fra hinanden) og saa fandt jeg samtidig et par rigtigt billige klatresko, som jeg glaeder mig til at faa proevet af.

Turen hjem fra Bern gik dog ikke saa smertefrit, som vi havde planlagt, for vi stod paa et forkert tog som slet ikke stoppede ved alle de smaa stationer som bl.a. Kandersteg, saa vi endte op i Brig, hvor der absolut intet sker paa en onsdag aften. Efter en times tid, kunne vi dog komme paa et tog tilbage igen, hoppe paa vores cykler og lige koere forbi Des Alpes for at faa en oel, inden turen fik tilbage til centeret igen,

Temperaturen er faldet igen (heldigvis) og der ligger nu en tyk dyne af sne over hele omraadet – hvor er det bare fantastisk at vaere her.

Torsdag morgen (nytaarsaftens-dag) tog jeg min skigruppe med til Lauchenalpen, der er et meget stoerre skiomraade end det vi har her i Kandersteg. Omraadet ligger noget hoejere, saa trods de daarlige vejrudsigter, saa var forholdende bestemt ikke daarlige til skiloeb. Vi havde en rigtig god dag, paa trods af at min gruppe efterhaanden foelte sig lidt udfordret af de lange pister, som ikke altid var lige nemme.

Da vi kom hjem fra ski-udflugten, skulle vi til at sparke det nye aar igang. STS’ernes rolle var at servere til den store nytaarsbuffet der var forberedt til gaesterne. Bagefter var der nytaarsdisko inkl. udklaedning (se billederne paa Facebook) og det var en fornoejelse at se alle de kreative paafund der var rundt omkring. Vi hyggede os og dansede hele vejen til kl. 00.00, hvor der var blevet serveret champagne og vi kunne begynde at taelle ned til det store oejeblik. Nytaaret blev skudt ind med en smule fyrvaerkeri, men helt som en dansk nytaarsaften kan man ikke sige at det var. Efter hele festivitasen begyndte det store projekt at faa folk gennet ud af festlokalerne, saa vi kunne begynde at rydde op. Mit hoved ramte puden omkring kl. 02 den nat, hvilket var helt okay.

Fredag d. 1. januar var nemlig ingen fridag – vi sov en time laengere og tog saa til Lauchenalpen igen. Min gruppe var dog lidt ramte efter festen, saa den var reduceret fra de 22 skiloebere vi startede med foerst paa ugen til 13 paa ski fredag. Dem der blev hjemme og sov laenge gik dog glip af den mest fantastiske dag i Ski Week 1.

Vejret var nemlig helt perfekt, der var blaa himmel, ny sne og generelt bare fantastiske forhold. Jeg besluttede mig for at give min gruppe en udfordring. Da vi startede i mandags med skiguidingen praesenterede de sig selv, som dem der var stabile paa blaa pister, og som overvejede at proeve roede pister – det gjorde vi saa den dag. Den store udfordring var saa at se, hvorvidt de var klar til at proeve kraefter med en sort piste her paa ugens sidste dag. Vi tog derfor 2x stolelift og en gondol hele vejen op til toppen af bjerget (hvor billedet ovenfor er taget), og tog de to foerste blaa pister ned, indtil vi stod paa kanten af den sorte piste, der skulle bringe os det sidste stykke ned af bjerget – og de tog imod udfordringen og klarede det fantastisk! Personligt er jeg ret stolt over, at det lykkedes mig at rykke dem saa langt paa saa kort tid

I dag har jeg saa haft min eneste fridag i den her uge, og det har vaeret tiltraengt Jeg sov til omkring kl. 10 og satte mig op og slappede af foran en computer. Efter frokost var vi 5, der besluttede os for at gaa en tur med snesko paa til “Höh”, et udsigtspunkt med udsigt over hele Kandersteg.

Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag hvor vi fik tumlet rundt i sneen og slappet af. Paa billedet ses Rikka fra Finland, Eric fra Brasilien, Samuel fra Schweiz og Filip fra Portugal.

Tid er et maerkeligt begreb her paa stedet. Jeg har nu vaeret her i 2,5 uge og det foeles som flere maaneder allerede – der sker simpelthen saa meget hver dag, at det er svaert at rumme i hovedet.

Juleaften, nu 6 dage siden allerede, var en rigtig hyggelig aften. Vi fik fondue med adskillige slags koed vi kunne tilberede ved bordet, og saa med kartofler, pommes frites og groentsager til. Ret specielt, sammenlignet med en dansk jul, men det var en rigtig god aften (jeg kunne dog godt lige have spist en skive flaeskesteg ogsaa ). Kl. 22.30 var der gudstjeneste i den lokale kirke, som foregik baade paa schweizertysk, engelsk og fransk. Da vi kom hjem fra kirke, samledes hele staben i stabslokalet hvor julemanden kiggede forbi med sin lille hjaelper og delte gaver ud. For mit vedkommende blev det til 6 oel og en lille engel D. 25. december var der ogsaa fest (folk fra forskellige dele af verden, er jo ikke helt enige om, hvornaar julen egentlig skal fejres).

I den her uge, har den saa staaet paa skiguiding. Jeg var meget spaendt paa, hvad der egentlig ville komme til at ske mandag morgen da jeg stod ude foran centeret, for at finde den gruppe jeg skulle vaere guide for. Det er en gruppe med 24 gaester fra England, som vi er 3 guider om at tage os af; Anders fra Danmark og Diana fra Rumaenien og mig selv. Det er nu gaaet rigtig godt – da vi startede i mandags delte vi dem op efter niveau, og jeg fik den mellemste gruppe. De mente selv, at de var ret stabile paa blaa pister og paa graensen til at koere roed. Jeg tog dem derfor med paa den blaa piste og blev hurtigt enigt med mig selv om, at den foerste dag primaert skulle foregaa med traening paa blaa pister Heldigvis er den gennem de foerste 3 dage blevet meget bedre og tager nu roede loejper uden de store problemer. I morgen tager vi til et stoerre skiomraade for at give dem lidt mere variation – forhaabentlig faar jeg guidet dem igennem nogle flere roede pister, men jeg tror dog ikke paa at jeg faar dem til at koere sorte loejper, som det ser ud nu.

I morgen aften er det saa nytaarsaften, hvilket naturligvis ogsaa skal markeres med stor fest her paa centeret. Vi skal have god mad og saa er der nytaarsdisko efterfoelgende. Jeg glaeder mig rigtig meget, men ender nok alligevel med at gaa saa tidligt i seng som muligt (dvs. omkring kl. 2 naar vi er faerdige med at rydde op), for jeg skal vaere klar til at skiguide d. 1. januar igen

Vejret er lidt at en historie for sig selv lige nu, men en ting er der at sige om det: Det er absolut forfaerdeligt til skiloeb. De sidste 2 dage har det regnet en del, og det har ikke vaeret frostvejr hele ugen. Jeg haaber virkelig at forholdene er lidt bedre naar vi skal til Lauchenalpen i morgen.