Emilbp.dk

Nu er det gaaet hen og blevet soendag aften, og det betyder, at jeg fra midnat ikke er staff paa Kandersteg International Scout Centre mere. Det har vaeret en helt fantastisk oplevelse, at arbejde sammen med frivillige spejdere fra hele verden, gennem de sidste knap 3,5 maaned. Jeg vil til enhver tid anbefale andre, der har 3 maaneder eller mere til raadighed (eller er villige til at tage tiden fri til det) til at tage herned og proeve det selv. Jeg har ikke fortrudt et eneste oejeblik at jeg sendte min ansoegning herned, og jeg er 100 % sikker paa, at jeg tager herned igen for at hjaelpe til; maaske som long-termer, hvis det pludselig passer ind i mit liv, men foreloebig har jeg planer om at komme tilbage som hjaelper paa et tidspunkt. Der er nemlig masser af mulighed for at komme tilbage – f.eks. kan jeg tage herned naeste vinter, for at hjaelpe til i en Ski Week og forhaabentlig faa endnu en fantastisk uge med skiguiding. Derudover vil jeg rigtig gerne proeve at vaere her om sommeren ogsaa, naar centeret er stoerst, med op til 1500 gaester – det er der heldigvis ogsaa mulighed for, ved at soege om at bliver high-season staff, hvor man tager herned i 6 uger om sommeren – perfekt tilpasset en universitets-sommerferie Jeg husker tilbage til graduation i foerste uge, hvor Mark bl.a. sagde til os, “Once you have felt the KISC magic, you will always want to come back”, og jeg kan ikke give ham mere ret, her paa den anden side af det hele.

Jeg har haft en rigtig god afslutning, paa hele oplevelsen hernede. Vi har haft besoeg af The World Scout Committee, der har haft et stort moede paa centeret. Det har vaeret en flok rigtig spaendende mennesker, som goer et stort stykke arbejde, for at faa verdensspejderbevaegelsen til at haenge sammen – saa paa trods af nogle ekstra lange arbejdsdage osv., saa har det vaeret en rigtig god weekend. I morgen er der saa ikke flere hjaelpere der arbejder, saa de nye short termers faar for alvor startet paa egen haand nu, saa de kan skabe deres egen saeson hernede.

I morgen er der saa bare doemt sove-laenge-dag, og udover det skal jeg have pakket alle mine ting sammen. Det meste lader jeg bliver i et opbevarings-rum her paa centeret, og det mest noedvendige tager jeg saa med mig til Wien i Oestrig, hvor jeg skal besoege en veninde jeg har laert at kende gennem centeret hernede. Det skal nok blive rigtig spaendende at se, hvad Wien har at byde paa, for jeg har hoert rigtig meget godt om byen, men har dog aldrig vaeret der.

Saa er halvdelen af ugen som hjaelper gaaet. Vi hygger os i Arabien-suiten, hvor vi har etableret vores eget lille midlertidige staff-room, nu hvor det egentlige staff-room primaert er for de nye short termers.  Arbejdet hernede har saamaend ikke rigtig aendret sig, bare fordi vi nu er hjaelpere hernede i stedet for short termers, men det foeles nu alligevel anderledes, naar vi bor i den anden ende af centeret. En short termer fra min saeson tog hjem i morges, saa vi er nu nede paa 6 af de 12 vi oprindeligt var.

I dag har jeg haft min eneste fridag i den her uge, saa den blev naturligvis udnyttet til at sove laenge. Efter frokost tog jeg med Emil og Adam ned til Oeschinensee, for at snowboarde. Vejret er efterhaanden ret varmt hernede, saa det var en vaerre omgang slush-ice vi koerte rundt i i dag, men det var nu rart nok at komme ud og lave noget andet I hvert fald var det tiltraengt med en lille pause, inden det gaar loes i weekenden.

Der faar vi nemlig besoeg af “The World Scout Committee”, der er oeverste enhed inden for WOSM. De skal have et af deres 2 aarlige moeder her, saa centeret staar paa den anden ende, for at faa forberedt alt for dem – det er jo VIPs inden for spejderarbejdet, saa de skal have det lidt ekstra godt Det skal nok blive rigtig spaendende og se hvad det er for nogle folk. Der kommer ogsaa et par danskere herned til moedet bl.a. Lars Kolind, der er formand for World Scout Foundation. Alt i alt, saa skal der nok blive tryk paa i weekenden, saa nar jeg er faerdig som hjaelper mandag, saa er der helt sikkert doemt sove-laenge-morgen igen.

Saa er det godt nok ved at vaere taet paa at vintersaesonen er ovre hernede.

I gaar havde vi saesonens Staff Day Out, som var en rigtig hyggelig skidag i Bettmeralp – et omraade vi endnu ikke havde vaeret i, i denne saeson. Vejret var ikke just godt, og isaer sigbarheden var naermest katastrofal til tider, hvor det var helt umuligt at se konturerne i sneen. Vi moedtes saa kl. 12.30 til frokost paa toppen af bjerget, hvor vi burde have haft udsigt over Europas stoerste gletscher, men den var desvaerre ikke til at se. Efter frokost aendrede lysforholdende sig heldigvis lidt, saa det blev noget nemmere at se hvor man koerte henad og vi havde en rigtig god eftermiddag sammen, hvor jeg koerte rundt med en halvstor flok af blandede long-terms og short-termers.

Efter en endt skidag tog vi tilbage til centeret, hvor vi havde et par timer til at slappe af og goere os klar til festen som startede i ski-bar nede midt i landsbyen. Efter en velkomstdrink fik vi en laekker middag i restauranten paa hotel Victoria, hvor forresten var en kaempemassig salat-buffet. Hovedretten var et tradionelt schweizisk maaltid, hvor vi fik en slags grill ind paa bordet, hvor der var kul under en jern-kegle, som man saa kunne stege sit koed paa. Det var en rigtig laekker middag – de kan noget med langsomme maaltider, som man er noedt til at sidde og nyde her i Schweiz.

Under middagen var der forskellige indslag. Midt paa dagen havde vi udfyldt 2 sedler; en quiz med spoergsmaal om forskellige begivenheder gennem saesonen, hvor der var praemie til den med flest rigtige svar, og en anden seddel med nomineringer til forskellige kaaringer blandt staben, f.eks. “party-animal”, “messiest staff member” osv. Mark holdt ogsaa en tale for os alle sammen, og snakkede om saesonen generelt. Efter talen fik alle vi short-termers vores KISC Staff skulder-maerke, som jeg glaeder mig rigtig meget til at faa syet paa uniformen Festen forsatte efter middagen tilbage paa ski-bar, hvor der bare var plads til hyggelig snart mm. Alt i alt en rigtig god “afslutning” paa saesonen.

I dag var der saa almindelig arbejdsdag frem til frokost, hvorefter frokostpausen boed paa pakning af alle vores ting. Inden kl. 14 skulle vores vaerelser vaere toemt, for kl. 14 begyndte hovedrengoeringen af alle vaerelser, staff rummet, badevaerelset mm. Det var en lang proces og det tog os 14 mennesker ca. 4 timer at komme igennem alle kroge og hjoerner, men til gengaeld er det ogsaa skinnende rent nu og naesten klar til at de nye short-termers ankommer paa soendag. Det bliver lidt maerkeligt at se, hele processen med deres traeningsuge osv., for det er efterhaanden saa laenge siden at vi havde det, at det er svaert at huske.

Alt vores bagage er flyttet til nye vaerelser nu, hvor vi skal bo den sidste tid hernede. De foerste 3 rejser i morgen og yderligere 2 siger farvel paa soendag. 5 af os bliver som hjaelpere hernede indtil naeste weekend, for at hjaelpe til med de daglige opgaver under traeningsugen for de nye short termers, og som ekstra hjaelp under et stort moede hernede i naeste weekend. Maerkeligt er det, at vi pludselig efter 3 maaneder staar lige paa graensen til at blive splittet op igen, men det har vi jo vidst lige fra starten af.

Jeg selv bliver boende her paa centeret frem til naeste tirsdag (d. 23.), hvorefter jeg har bestilt togbilletter til Oestrig, hvor jeg skal besoege en spejder jeg moedte under midt ophold hernede. Jeg leger derfor turist i Wien i en uges tid, inden jeg vender tilbage til KISC for at staa paa ski i 4 dage med 8 rovere fra Ikast – det bliver helt kanon at faa dem paa besoeg hernede og vise dem lidt af det jeg har beskaeftiget mig med de sidste 3 maaneder. Min hjemrejse er ogsaa planlagt nu – jeg vender naesen mod Danmark igen sammen med roverne og rammer dansk jord igen d. 5. april.

Der er nu gaaet 2 uger siden sidste blog-indlaeg, hvilket skyldes at der fortsat sker en masse fantastiske ting hernede

Sidste loerdag (d. 6. februar) var det “Nordic Day” i Kandersteg. Det er en langrends skikonkurrence der afholdes hvert aar, og KISC har tradition for at deltage med holdet “crazy pinkies” – det er lig udklaedning der som et minimum indeholder pink, og er saa tosset som muligt. Paa trods af min meget begraensede erfaring med langrendsloeb, saa lykkedes det mig at naar 2 gange rundt paa 1 time, i alt 6,6 kilometer Samlet set blev vi nr. 13 ud af 29 hold, saa det var helt okay.

Ellers er ugen gaaet slag-i-slag med 3 dage i streg i House, der desvaerre var meget rutinepraegede, men det er jo som det er. Tirsdag aften var jeg med en gruppe ude og arrangere is-klatring – en meget kold og snefuld aften, men det var nu meget hyggeligt. Torsdag var jeg i catering til en afveksling, hvilket var helt rart.

Da jeg var faerdig i catering torsdag aften tog jeg med Samuel ned for at tage bussen mod Adelboden og Our Chalet – WAGGGS centeret hernede. Jeg havde nemlig taget 2 fridage og det skulle udnyttes til skiloeb Torsdag aften, efter at vi var blevet indkvarteret, mest bare gik med snak om loest og fast med et par af volontoererne paa centeret.

Fredag morgen stod vi op og fik morgenmad og omkring kl. 9.30 stod vi klar ved gondolen op til toppen af skiomraadet – inden det var vi dog lige noedt til at gaa hele vejen ned fra Our Chalet med ski og det hele. Centeret er placeret “High up the mountain”, som det hedder i Our Chalet-sangen, og det skal virkelig tages bogstaveligt, men vi overlevede Paa ski var Samuel og jeg, samt Chrissi fra Oestrig (volontoer paa Our Chalet) som ogsaa havde fri. Vejret var ret godt, dog lidt taaget til tider, men ikke noget vi kunne brokke os over Det var en rigtig god dag, hvor jeg ogsaa laerte en hel del af Chrissi, for som en aegte oestriger er hun naermest foedt med ski paa, og er dermed rigtig dygtig.

Fredag aften tog vi i byen med 3 af volontoererne (igen skulle vi gaa hele vejen ned af bjerget, men saa ogsaa gaa hele vejen op igen paa den anden side af dalen for at komme til en bar – man begynder at saette pris paa at Kandersteg er saa fladt et omraade). Vi havde en rigtig hyggelig aften ude, hvor det eneste minus var at rygning var tilladt paa barerne, hvilket vores toej bar kraftigt praeg af dag vi kom hjem igen – foej! Vi ramte vores senge omkring kl. 3.30 og stod saa op igen kl. 8.30 for at komme paa ski igen.

.. og det var virkelig godt at vi alligevel besluttede os for at staa tidligt op, for foran os ventede den uden tvivl bedste skidag i saesonen. Vi stod paa ski 9.30-15.30 og saa ikke en eneste sky paa den blaa himmel. Derfor har jeg nu en fin brun nuance i det meste af ansigtet, bortset fra hvor solbrillerne daekkede – det er yndigt I loebet af dagen hoppede vi forbi en piste, hvor man kunne faa maalt ens hastighed for enden af en kort sort piste – 86,5 km/t naaede jeg op paa uden uheld af nogen art, men jeg gaar nu med kraftige overvejelser om at koebe min egen hjelm for at passe paa det der nu engang er tilbage Samuel koerte ikke helt saa hurtigt, men han staar normalt ogsaa paa snowboard og har ikke staaet paa ski i mere end 3 dage i aar, og foer det ikke de sidste 7 aar – han er vist den eneste jeg kender, som kan klare sorte pister baade paa ski og snowboard

Efter en fantastisk dag paa ski, tog vi tilbage til Our Chalet for at faa aftensmad, hvorefter vi hoppede paa den foerste bus tilbage til Kandersteg – tilbage til et center med vaesentligt flere gaester end da vi forlod det – “Ski Week 8″ er ved at goere sit indtog, saa i dag har jeg vaeret i koekkenet og lavet mad til ca. 250 mennesker I morgen og i overmorgen er jeg tilbage paa ski, for at skiguide en gruppe engelske spejdere – det skal nok blive sjovt.

Hver uge her paa centeret kaares ugens smil blandt staben. Det foregaar ved afstemning ved vores morgenmoede om mandagen, og den paagaeldende person faar efterfoelgende taget billede der kommer til at haenge bag buffeten i spisesalen. I denne uge er det mig der er den heldige og jeg har derfor ogsaa skulle skrive stabens ugentlige Think Pink! blog, der kan laeses paa http://www.kisc.ch/staff/staff-blog-think-pink/. Mit indlaeg er ikke oppe endnu, men skulle gerne komme det i loebet af i morgen med billede og det hele. Mit blog-indlaeg kan dog ogsaa laeses her:

Hi there, I’m Emil BP from Denmark!

I love being here at KISC as Short Term Staff – it has just been truly amazing so far. I only have one problem currently and that is the centres floor washing machine, “The Red Monster”. It is an evil machine, which has been chasing me ever since I’ve arrived here (luckily it hasn’t really succeeded yet). Today it made another attempt to kill me, but it only got a part of my left index finger, so I will probably survive .. so far.

In my attempts to escape from The Red Monster, I have made a genius plan, that solves more than that one problem. The thing is, that the centres cat Olave (CH) used to live in our guest laundry, causing problems for guest with allergies, cat-o-phobia etc. That is why I spent a week in maintenance, building an extension for the chalet. The result, “Cat Chalet”, can be seen under the terrase next to the reception and hold 2 seperate flats for 1 person (or cat if you like) each. It is complete with insulated walls, self-provided heating (depending on wether there is a cat inside), has a nice sign on the front and might actually be haunted! Luckily Olave loves her new home, and I take a rest in there occasionally, whenever The Red Monster is after me.

If I feel like getting completely away from The Red Monster, I really love to go skiing in one of the ski-resorts in the area (Red Monsters aren’t really build for skiing slopes) – if you happen to drop by for ski-week at some point this season I might be your guide, and then you are up for an awesome week Which you off course are, no matter which guide you get. Every experience here at KISC is just bound to be fantastic.

Håber vi ses!
- Emil BP

I gaar var bare en helt almindelig dag i house, med rengoering og alt hvad der nu hoerer til. Dog med det lille twist, at vi har en hel bunke fornemme folk fra European Scout Region, der kommer for at holde moede her, som vi skulle rede senge til osv. – det var et stoerre projekt at arrangere for dem.

Blandt gaesterne paa centeret i gaar, var ogsaa 2 piger fra pigespejdercenteret Our Chalet (en pige fra Oestrig og en fra Canada). Det var egentlig meningen at de skulle tage hjem i gaar aftes, men vi sad og faldt i snak under aftensmaden, saa de endte med at misse deres bus – heldigvis havde vi nok ledige vaerelser til at de kunne blive en ekstra nat. Snakken fortsatte om alt muligt, og vi endte med at tage paa Des Alpes for at spise is. Alt i alt havde jeg bare en rigtig, rigtig hyggelig aften. Formentlig tager jeg ud og overnatter paa Our Chalet paa et tidspunkt i februar og tager 2 skidage i Adelboden i samme ombaering. Det er nemlig saa fikst indrettet, at vi kan tage ud og bo gratis paa Our Chalet, og staben fra Our Chalet kan ogsaa bo gratis her

I dag har jeg haft fri hele dagen, saa jeg sov til 10.30 – det var bare tiltraengt Efter frokost tog jeg til Oeschinensee for at staa paa snowboard. Jeg gad nemlig ikke staa paa ski i Oeshinensee, da omraadet er virkelig smaat og bare ikke er saa spaendende laengere. Min snowboard erfaring er dog begraenset til 2 dage for 2-3 aar siden, derfor saa jeg nogle flere udfordringer i at snowboarde i dag, men det gik heldigvis over alle mine forventninger i dag.  Ret hurtigt kom jeg op paa niveau med Laura, den finske pige i staben, og havde en rigtig god eftermidaag med hende hvor vi stort set kunne foelges ad paa alle ture ned af den blaa piste.

I aften har vi saa vaeret paa Staff Night Out, som i den her uge stod paa is-klatring Det er bare en fantastisk aktivitet, og rent teknisk er det meget anderledes end normal klatring paa klatrevaeg. Jeg fik godt nok kun 2 ture ud af det selv, og brugte en del tid paa at sikre andre, men havde en rigtig god aften. Den svaereste af de to ruter jeg klatrede var mere paa ren klippe end paa is, og bestod af en lang revne som man skulle placere is-oekserne i paa vej op, frem til et stykke paa is, hvorefter det var tilbage paa klippe igen. Jeg var saa faerdig, da jeg naaede toppen, men det var bare en fantastisk foelelse

I gaar var de soendag, og dermed min sidste dag i maintenance til at faerdiggoere mit projekt. Det eneste jeg manglede, var at montere skiltet jeg havde lavet for at dekorere huset, og her er saa det faerdige resultat:

Et stks. faerdigt kattehus, inkl. isolerede vaegge, plads til 2 katte (naar altsaa lidt den sidste kattelem kommer) og hele molevitten Desvaerre spiser katten kun derinde lige nu, men forhaabentlig kan vi faa den opdraget til at sove derinde ogsaa.

I dag har vi afholdt School day her paa centeret. Eliane, der er ansvarlig for hygiejne osv. i koekkenet her er til daglig skolelaerer og hendes skole kommer her hvert aar til en dag med masser af aktiviteter som eleverne kan proeve. Foer frokost var jeg med en gruppe afsted, for at is-klatre med dem, paa trods af at jeg aldrig nogensinde har is-klatret foer. Jobbet bestod dog primaert i at staa og sikre eleverne mens de klatrede, saa det var der ikke saa meget nyt i, udover at man hele tiden skulle passe paa ikke at faa is i oejnene Jeg fik heldigvis ogsaa mulighed for at proeve en enkelt tur selv, hvor jeg desvaerre faldt ned, foer jeg naaede hele vejen til toppen – jeg faar dog en chance igen onsdag aften, hvor vi skal ud og is-klatre paa en staff-night-out.

Efter frokost havde jeg en gruppe paa 6 piger og en laerer som skulle proeve caving af med mig. Det gik rigtig godt, indtil vi naaede igennem den foerste sektion der inkluderede kravlen gennem temmeligt koldt vand, hvorefter 3 af pigerne sagde fra og blev noedt til at vente uden for grotten. Resten af gruppen klarede heldigvis turen med bravour, og da vi foerst kom i gang, saa var det faktisk slet ikke saa kold en oplevelse som jeg husker det (det kan naturligvis ogsaa haenge sammen med at det var ca. 0° i dag, men -15° sidste gang jeg gjorde det). Alt i alt har det bare vaeret en rigtig god dag, og en rigtig god start paa en ny uge.

Mit projekt kattehus skrider hurtigt fremad, som det fremgaar af billederne herunder, som allesammen er taget i dag. Det er en rigtig luksus hytte de faar, med isolerede vaegge og alt hvad en kat nu kan begaere. Den har faaet navnet “Cat Chalet”, og vejer i skrivende stund ca. 105 kg, saa jeg haaber godt nok kattene vil bruge det, naar det bliver helt faerdigt

En meget hektisk weekend sluttede i gaar. Vi havde besoeg af 330 spejdere fra Boy Scouts of Americas Trans Atlantic Council, hvilket vil sige amerikanske spejdere i Europa. De var her for at afholde deres aarlige konkurrence Klondike, og det betoed naturligvis en masse ekstra arbejde for os og boed paa arbejdsdage fra 6.30 til 21 om aftenen i nogles tilfaelde. Men alt klappede som det skulle, saa vi kom igennem weekenden uden problemer af betydning. Gaesterne tog hjem igen mandag formiddag, og da oprydningen var overstaaet til middag, saa er vi faktisk tilbage i normal ugerutine igen .. naesten da.

Jeg staar nemlig i den situation, at jeg er i “maintenance” hele ugen, hvilket skyldes at jeg har faaet mit eget lille projekt at gaa og hygge mig med. Paa centeret har vi efter sigende 2 katte, selvom jeg indtil videre kun mindes at jeg har set den ene. De bor i vores gaeste-vaskeri, men da det kan ske at vi har gaester der er allergisk overfor katte, saa skal kattene ud derfra nu. Derfor er jeg blevet sat igang med at bygge en kasse der kan huse 2 katte – det er dog ikke uden udfordringer. Kattene skal nemlig have hvert sit rum i kassen, saa de ikke faar noget at skaendes om, og kassen skal vaere isoleret, saa vi ikke laver dyrene om til is-katte naar det er -15° udenfor. Jeg har indtil soendag til at arbejde paa projektet, saa det skal nok blive rigtig godt inden jeg bliver faerdig – skal nok smide nogle billeder op, saa i kan se hvordan det skrider fremad

I dag har jeg dog ikke arbejdet paa mit projekt hele dagen, for i anledning af, at vi arbejdede saa mange timer i weekenden, saa fik vi en ekstra halv fridag i dag, hvor turen gik til skiomraadet Adelboden. Og Adelboden er STORT! Det er helt ufatteligt (se pistekort her). De har over 210 km pister fordelt paa 108 pister, 50 lifte af forskellig type og jeg kunne blive ved med at remse store numre op. Vi moedtes med en flok pigespejdere, der arbejder som volontoerer paa WAGGGS centeret Our Chalet ved Adelboden og lavede lidt forskellige aktiviteter sammen med dem, indtil der var halvanden time til at ski rundt, som vi nu havde lyst til. Paa den halvanden time naaede vi at se en broekdel af omraadet, der straekker sig langt paa begge sider af det bjerg det ligger paa. Det er helt klart ikke sidste gang, jeg tager derud for at staa paa ski, for der er bare saa mange muligheder. Da skiomraadet lukkede, tog vi hen og besoegte Our Chalet, hvor vi fik en rundvisning og spiste aftensmad med pigespejderne inden der var et meget internationalt praeget lejrbaal, hvor folk bare kunne stille op med hvad de nu end havde lyst til fra deres land. Jeg fik et par rigtig gode idéer som jeg skal have proevet af, naeste gang jeg skal arrangere et lejrbaal – hvornaar det saa end bliver?