En meget hektisk weekend sluttede i gaar. Vi havde besoeg af 330 spejdere fra Boy Scouts of Americas Trans Atlantic Council, hvilket vil sige amerikanske spejdere i Europa. De var her for at afholde deres aarlige konkurrence Klondike, og det betoed naturligvis en masse ekstra arbejde for os og boed paa arbejdsdage fra 6.30 til 21 om aftenen i nogles tilfaelde. Men alt klappede som det skulle, saa vi kom igennem weekenden uden problemer af betydning. Gaesterne tog hjem igen mandag formiddag, og da oprydningen var overstaaet til middag, saa er vi faktisk tilbage i normal ugerutine igen .. naesten da.

Jeg staar nemlig i den situation, at jeg er i “maintenance” hele ugen, hvilket skyldes at jeg har faaet mit eget lille projekt at gaa og hygge mig med. Paa centeret har vi efter sigende 2 katte, selvom jeg indtil videre kun mindes at jeg har set den ene. De bor i vores gaeste-vaskeri, men da det kan ske at vi har gaester der er allergisk overfor katte, saa skal kattene ud derfra nu. Derfor er jeg blevet sat igang med at bygge en kasse der kan huse 2 katte – det er dog ikke uden udfordringer. Kattene skal nemlig have hvert sit rum i kassen, saa de ikke faar noget at skaendes om, og kassen skal vaere isoleret, saa vi ikke laver dyrene om til is-katte naar det er -15° udenfor. Jeg har indtil soendag til at arbejde paa projektet, saa det skal nok blive rigtig godt inden jeg bliver faerdig – skal nok smide nogle billeder op, saa i kan se hvordan det skrider fremad ;)

I dag har jeg dog ikke arbejdet paa mit projekt hele dagen, for i anledning af, at vi arbejdede saa mange timer i weekenden, saa fik vi en ekstra halv fridag i dag, hvor turen gik til skiomraadet Adelboden. Og Adelboden er STORT! Det er helt ufatteligt (se pistekort her). De har over 210 km pister fordelt paa 108 pister, 50 lifte af forskellig type og jeg kunne blive ved med at remse store numre op. Vi moedtes med en flok pigespejdere, der arbejder som volontoerer paa WAGGGS centeret Our Chalet ved Adelboden og lavede lidt forskellige aktiviteter sammen med dem, indtil der var halvanden time til at ski rundt, som vi nu havde lyst til. Paa den halvanden time naaede vi at se en broekdel af omraadet, der straekker sig langt paa begge sider af det bjerg det ligger paa. Det er helt klart ikke sidste gang, jeg tager derud for at staa paa ski, for der er bare saa mange muligheder. Da skiomraadet lukkede, tog vi hen og besoegte Our Chalet, hvor vi fik en rundvisning og spiste aftensmad med pigespejderne inden der var et meget internationalt praeget lejrbaal, hvor folk bare kunne stille op med hvad de nu end havde lyst til fra deres land. Jeg fik et par rigtig gode idéer som jeg skal have proevet af, naeste gang jeg skal arrangere et lejrbaal – hvornaar det saa end bliver? :)